Lidt om Maine Coon kattens historie |
|
|
|
En skat fra Amerika |
|
Pioneren inden for amerikanske racekatte, Maine Coon-katten, dukkede
op i midten af det 19. århundrede i Maine, den nordøstlige stat i USA.
Dens sande oprindelige fortaber sig i historiens tåger. |
|
Legendarisk oprindelse... |
|
Aldrig har der været så megen diskussion om en katteraces oprindelse.
Den mest søgte historie går ud på, at Maine Coon-katten var resultatet af
en kærlighedsaffære mellem en vildkat og en vaskebjørn ("racoon" på
engelsk, som ofte forkortes til "coon"). Andre hævder, at katten er af
fransk oprindelse, nemlig fra angorakatte, som dronning Marie-Antoinette
overgav til en kaptajn på et skib, der var på vej til den nye verden, hvor
kattene formerede sig med de lokale katte. Andre igen påstår, at kattene
nedstammer fra katte, der blev bragt til Amerika af vikingerne. Katten er
dog nok nærmere resultatet af naturlig krydsning mellem langhårede
asiatiske katte og korthårede amerikanske katte. |
|
.. og en succes, der nu er blevet en legende |
|
Selv om den oprindelig var vild, flyttede Maine Coon
katten ind hos folk på landet, hvor den hurtigt blev værdsat for sine
evner som jæger. Den vakte opdrætternes interesse, og allerede i 1860 blev
den umådelig populær på katteudstillinger, selv om den dog blev
overskygget af andre racer indtil 1950, hvor den første Maine Coon klub
blev grundlagt.
|
|
Som Fugl Føniks rejste den sig igen, og racen
opnåede officiel anerkendelse i 1980, hvor Maine Coon katten drog ud for
at indtage Europa, hvor den hurtigt blev meget populær. I dag er den en af
de mest populære racekatte.
|
|
Portræt |
|
Et rent og skært naturligt vidunder... |
|
Allerede ved første øjekast kan man se, at Maine Coon
katten er noget helt for sig selv. Det er ikke kun dens udseende, der gør
den til noget særligt, men så sandelig også dens størrelse - Maine Coon
katten er nemlig verdens største racekat! |
|
Den uimodståelige fremtræden som en los... |
|
Med sine duskede ører, kraftige pels og store krop minder
Maine Coon katten i sin fremtræden om en los. Den har den samme enestående
ynde som f. eks. en panter eller en puma. Denne majestætiske kat betager
alle. |
|
|
|
En pels, der både er overdådig og helt særegen |
|
Livet i et barsk klima uden underpels betød, at Maine Coon
katten blev nødt til at udvikle pels for at kunne beskytte sig effektivt
mod det kolde og barske vejrlig. Fordelingen af pelsen er meget
karakteristisk: kort på ryggen og skuldrene og længere på resten af
kroppen. Men det mest slående er dog, at pelsen er lige så skinnende, som
den er blød - det er intet under, at folk er så fascinerede af denne pels. |
|
Bemærkelsesværdig fremtoning... |
|
Og Maine Coon katten er i sandhed bemærkelsesværdig. Med en højde på ca. 40 cm. og en gennemsnitsvægt på mindst 8 kg. for hanner er den ikke til at komme udenom. Kattens imponerende fysik ledsages på harmonisk vis af en kraftfuld muskulatur. | |
|
|
Kilde Royal Canin Maine Coon 31 - 2003 |